Pasningsvejledning

Hvad er en skinny?

En Skinny er et marsvin, som næsten ingen pels har og dermed mere eller mindre er hårløst. Pelsmængden kan variere meget, men optimalt set bør en skinny have kort ru pels på og rundt om snuden samt V formet op til begge ører fra snuden. Derudover bør der være kort pels halvt op af fødderne og på kønsdelene. Det er den korrekte behåring i forhold til standarden for racen, men langtfra alle har optimal behåring.
 
Skinnymarsvin    Skinnymarsvin
Til venstre ses en underbehåret skinny og til højre en overbehåret skinny
 
Skinnymarsvin har en helt anden personlighed end mange andre racer – de er mere udadvendte, nysgerrige, modige og skal gerne undersøge alt.
Fordi de ikke har pels som alle andre marsvin, kan de dog kræve noget ekstra/anderledes pasning, hvilket er hvad denne vejledning bl.a. vil komme ind på.
 
Hvad er en skinnybærer?

En Skinnybærer er i bund og grund bare et behåret marsvin, der bærer på genet til at lave skinnyunger. Af udseende ligner den alle andre behårede marsvin, dog bør de være ru i pelsen. De kommer i mange farver og afskygninger, lige fra de glatte korthårede, semilanghårede til de ru der ligner skurebørster.
 
Skinnybærermarsvin    Skinnybærermarsvin
Til venstre en ruhåret skinnybærer og til højre en glathåret skinnybærer
 
En Skinnybærer har mange fordele – de har pels og kræver derfor ikke anderledes pasning end almindelige marsvin, og samtidig er de fortrinlige kæledyr pga. deres temperament og sind. De er ligesom skinnyerne utroligt nysgerrige, modige, opmærksomme og lette at gøre tamme. Samtidig er de en meget vigtig brik i en sund skinnyavl da de er med til at bibeholde størrelse, type og ikke mindst sundhed og godt helbred.
 
Skinnybærere kan laves på flere måder, men de to måder der anbefales er:
Skinny parret med Skinnybærer eller
Skinny parret med almindeligt marsvin.

Fælles for de to, er en Skinny skal være den ene forælder.
Skinnybærere kan dog også komme ud af kombinationen
Skinnybærer parret med Skinnybærer

Denne må dog frarådes, da den vil give 50 % Skinnybærer, 25 % Skinny, men også 25 % almindelige marsvin. Problemet er så, at det ikke er muligt at se hvilke unger der er Skinnybærere, og hvilke der er almindelige marsvin. Det kan kun påvises ved testparringer, så for at skinnygenet ikke kommer ud af kontrol, bør denne parring frarådes på det kraftigste.
 
Skinnybærermarsvin
 
Fodring af skinnymarsvin

Ligesom ved alle andre marsvin er det nødvendigt med en god solid basis med et tørfoder. Skinnymarsvin har brug for mere fedt i foderet, da de skal bruge mere til at omsætte til energi, som de skal bruge til varme.
For at være sikker på, de er dækket ind på c-vitamin, er et pillefoder som f.eks. Mifuma (tidligere Ovator) en god basis. Det sikrer, at dyrene får det c-vitamin mv. som de har behov for. Pillefoderet indeholder dog ikke nok fedt/energi til Skinnyer, så hvis de kun får det, vil de spise rigtig store mængder.
Der kan det være en fordel at supplere med et mere fedende müslifoder, hvorved de kan spise mindre mængder og stadig få energi nok til både at holde et godt huld og producere kropsvarme.
Müslifoderet ”Hestespark” eller ”Rabbit Royal” kan anbefales som supplering.
 
Skinnybærermarsvin
 
Som alle andre marsvin, kan skinnyer og skinnybærere også godt lide grønt, og gerne masser af det. Dog skal man være lidt varsom når man starter ud med grønt, eller når man giver noget ukendt grønt.
Især skinnyunger kan have lidt sart mave når man starter med at give dem grønt. Derfor skal man starte ud med små mængder og vænne dem til grøntet, ellers kan man risikere diarré.
Det er altid en god idé at have Zoolac pro pasta (kan købes i håndkøb på apoteket) eller Fibreplex (kan købes gennem dyrlægen) liggende hjemme på forhånd. Det er til at hjælpe med at stabilisere maven hvis marsvinet først har fået blød mave eller diarré.

Ud over tørfoder og grønt, er hø naturligvis ekstremt vigtigt. Skinnyer spiser rigtig meget hø, og det er med til at holde maven i orden og marsvinet generelt sundt.
 
Generelt om pasning af skinny marsvin

Skinnymarsvin må gerne komme på græs om sommeren, men de tåler ikke direkte sol uden at de bliver solskoldet. Man bør derfor sørge for skygge og evt. smøre skinnyen ind i solcreme (parfumefri) hvis man ønsker at sætte den på græs en sommerdag.
Samtidig skal man naturligvis være opmærksom på, at den heller ikke får det for koldt.

Det er vigtigt at man holder kløerne på skinnyer og deres burkammerater. Ellers er det nemt at få skrammet huden når de går i buret, slås om vandflasken, popcorner mv.
Da skinnymarsvin ingen pels har omkring øjnene, kan de have nemt ved at få bundlag, høstrå, hår mv. ind i øjnene. De fleste klarer det uden hjælp, men nogle er ikke så gode til at holde øjnene rene. Der er man nødt til at hjælpe med at rense ud, så skidtet ikke gnaver og sætter sig til betændelse.
Huden på skinnyer er temmelig udsat pga. den manglende pels. De får nemmere skrammer, men heler til gengæld også meget hurtigt og let. Dog har de, pga. den højere risiko for skrammer, også højere risiko for at få svamp. Svamp lever naturligt i bundlag mv. og når en skinny så får en skramme, er der en indgang for svampen. Det kan heldigvis kureres let og hurtigt uden de store problemer. På apoteket kan man, i håndkøb, købe midlet ”Imaverol vet” som er en opløsning, der skal blandes op, og så skal marsvinet bades deri, antal gange afhænger af hvor slemt angrebet er.
Skinnymarsvin, især unger, kan have en stor tendens til dårlig mave, især hvis de får for meget nyt grønt de ikke er vant til. Diarré kan være fatalt hvis man ikke er hurtig nok til at opdage det, da dehydrering og nedkøling ofte kommer med. Det er altid en god idé at have enten Zoolac pro pasta (kan købes i håndkøb på apoteket) eller Fibreplex (kan købes gennem dyrlægen) liggende hjemme, så man hurtigt kan komme i gang med at behandle diarré.
I forbindelse med diarré og følgeting, er det også en god idé at have engangssprøjter (uden kanyle) og en varmepude hjemme.
Engangssprøjterne er gode til at give væske med. Enten ren (lunkent) vand, eller evt. blandet op med druesukker, er en god idé at give hvis et marsvin er blevet dehydreret.
Det samme med varmepuderne – hvis en skinny f.eks. har fået diarré og er blevet nedkølet er det vigtigt at man får varmet skinnyen op igen. Det kan gøres på flere måder, men man kan f.eks. putte skinnyen i en lun puttepose ovenpå en varmepude, på en varm radiator – det er en metode der har reddet flere skinnyer herhjemme.
 
Skinnybærermarsvin
 
Nogle skinnyer kan have en tendens til at få tør hud, mens andre passer deres hud helt selv. Ved dem, der får tør hud, kan det være nødvendigt at smøre dem en gang imellem. Det bør man bruge en let parfumefri lotion til, som f.eks. den blå fra Derma. Nogle tåler dog bedre en parfumefri babyolie, så det må man prøve sig frem med.
De bør dog uanset kun smøres efter behov, og man skal huske både forside og bagside på skinnyen.

Skinnyer kan en gang imellem også godt trænge til et bad. De har ikke brug for de fineste shampooer – dyrehandlen har en udmærket serie der hedder KW, hvor især citron- eller medicinshampooen kan anbefales.
Den eneste man skal undgå fra den serie er den der hedder gnavershampoo, da den er kendt for at skabe hudproblemer.
Ellers er shampooer som f.eks. Day to Day fra Chris Christensen også udmærkede.
For at fjerne døde hudceller (kan ofte ses som et fedtet sort lag på ryggen) kan man bruge affedteren Groomers Goop fra Biogroom.
Efter bad, skal marsvinet selvfølgelig tørres godt og grundigt med et håndklæde og evt. smøres med lotion eller babyolie.
 
Huler/poser

Når nu skinnyer ikke har nogen pels, er de ofte glade for at have noget at putte sig i. Derfor bruger mange skinnyopdrættere at lave/købe skinnyhuler til dem. I al sin simpelthed består de bare af en plastikdunk og et betræk dertil.
Betrækket sys i to lag for at varme godt og helst ikke suge for meget af bundlaget til sig.
Herhjemme laver vi dem selv på følgende måde:
 
Hulepose Hulepose
En 5 liters plastikdunk (f.eks. fra sprinklervæske) skæres over så den er knap 20 cm. høj. Derefter bores der lufthuller i den for at sikre cirkulation.
 
Hulepose Hulepose
 
Posen der ses her på billederne ses først med ydersiden udad og så indersiden udad. Ydersiden er et tilfældigt stykke stof der ikke samler for meget bundlag til sig. Indersiden er lavet af fleece der varmer godt.
Posen er ca. 27 cm. bred og 32 cm. høj for at passe til plastikdunken.

Plastikdunkene kan ofte findes på tankstationer, hvor de f.eks. har været brugt til sprinklervæske. De skal bare vaskes grundigt før brug.
Poserne kan man sy selv, eller købe på nettet (f.eks. ved LUX-shoppen).
 
Avl

Der er tre forskellige parringer der kan anbefales ved skinny/skinnybærer:
Skinny x Skinny = 100 % Skinny unger
Skinny x Skinnybærer = 50 % Skinny unger, 50 % Skinnybærer unger
Skinny x Almindeligt marsvin = 100 % Skinnybærer unger

Ovenstående er de parringer der er acceptable. Dog bør man være opmærksom på at det ikke kan anbefales at parre skinny x skinny i flere generationer i træk. Faktisk tilrådes det, at man jævntligt blander skinnybærer ind over sin avl for at bibeholde størrelse, kvalitet og helbred.

Der er også to kombinationer, der må frarådes på det kraftigste:
Skinnybærer x Skinnybærer = 50 % Skinnybærer, 25 % Skinny, 25 % Almindelige marsvin
Skinnybærer x Almindeligt marsvin = 50 % Skinnybærer, 50 % Almindelige marsvin

De to parringer kan ikke på nogen måde anbefales. Fælles for dem er nemlig, at man får nogle unger, hvor man ikke kan kende forskel på hvilke der er skinnybærere, og hvilke der er almindelige marsvin.

Nogle vil nok argumentere for, at det ikke har den store betydning. Det har dog stor betydning hvis det er unger, man vil sælge. Man har et ansvar for de unger man sælger og hvor de ender henne. Ved man ikke ved hvilke der er hvad, kan man også let komme ud for at generne kommer ud af kontrol – skinnyunger vil pludselig kunne dukke op hos folk der ikke ved noget om det, og lignende.

Der er andre ting, der bestemt også må frarådes at blande ind i skinnyavlen. Det er racer og ting som:
Cuy (kæmpemarsvin) – risiko for at hunnen ikke kan føde ungerne
Satin – satin er skrøbeligt i sig selv, så at blande det for meget ind i skinnyavlen giver ikke noget godt resultat

Skimmel er også noget man bør være opmærksom på. Man må aldrig parre to skimler sammen, da det kan forårsage ikke-levedygtige unger. Det samme med dalmatiner for i øvrigt. Dvs. det er forbudt at parre skimmel x skimmel, skimmel x dalmatiner og dalmatiner x dalmatiner.

Generelt set må det anbefales at have stamtavler på sine dyr. På den måde kan man holde øje med hvad der ligger bag af gode og dårlige ting og undgå mange problemer. Lad være med at avle på revl og krat, og vær kræsen med dine avlsdyr.

Generelt bør man tage avl med marsvin seriøst og sætte sig grundigt ind i det, hvis man ønsker at avle de dejlige dyr.
Især med skinnyer og skinnybærere er det vigtigt at man sætter sig ind i racerne først, og derudover er sit ansvar værdigt. Dermed ment at man er ansvarlig nok til at give information med når man sælger sine dyr og er ærlig om sit afkom – kvalitet mv.
Der er stadig rigtig mange private mennesker i det ganske land, der ikke kender til skinnyer eller skinnybærere, og derfor er det vigtigt at være grundig i sin information omkring racerne.

Det kan f.eks. være i form af en vejledning som denne, som enhver er velkommen til at printe ud og sende med når man sælger dyr, eller andet.
 
Valg af avlsdyr

Det er vigtigt at være kræsen med sine avlsdyr for ikke at ødelægge det avlsarbejde, der allerede er lagt i racerne.
Det er vigtigt at man har fokus på størrelse, helbred og levetid, ud over at de bør leve nogenlunde op til standarden for racen.
Marsvin er først fuldt udvoksede som 1½ år gamle, og derfor anbefales det at man venter til hunnen er omkring 1 år gammel før hun sættes i avl. Så længe hunnen ikke er fed, er der ingen grund til at sætte hende i avl før da.

Faktisk viser det sig, at hunner klarer drægtighed og fødsel bedre hvis man venter til den alder, end hvis man f.eks. sætter hende i avl 7 mdr. gammel.
 
Ungerne

Skinnyunger fødes med meget eller lidt pels afhængig af forældrenes behåring mv. Fra de er få dage gamle begynder de ofte at tabe pelsen, så helt overbehårede unger kan blive helt underbehårede osv. Mange tager pels på igen senere i livet, men hvor meget og hvem der gør det, kan man ikke på forhånd sige.
Skinnybærer unger kan også finde på at smide pelsen. Især unger der fra små af, er meget ruhårede, kan finde på at smide pelsen især i ansigtet. Pelsen kommer igen efter noget tid, men bliver ofte anderledes end da de var små. Selv om de kan se helt syge ud, er de altså sunde og raske og bare midt i et pelsskifte.
 
Skinnybærer   Skinnybærer
 
Denne vejledning er lavet i samarbejde mellem:
Christina Jensen, Von Sortfods Opdræt – www.von-sortfod.dk samt
Benedikte Jensen, Von Fancy Opdræt – www.von-fancy.dk .

Vejledningen er ment til at give en grundlæggende viden om racerne Skinny og Skinnybærer. Hvis du sælger marsvin af disse racer, er du velkommen til at bruge denne vejledning og evt. sende med som information.
Det eneste krav er, at du respekterer arbejdet med vejledningen og derfor ikke forsøger at ændre i den, forsøge at fjerne hvem den er udarbejdet af, eller kopierer den til offentlig skue uden tilladelse og kreditering.

Flere gode steder at finde gode råd og vejledning:
www.skinnyfakta.dk
www.von-sortfod.dk
www.von-fancy.dk
https://www.facebook.com/groups/skinnymarsvin/