Raceinformation

Skinnymarsvin

Bam-Bam von Sortfod (ejer: Christina Jensen, von Sortfods opdræt)


Forhistorien for skinnyerne
 
Skinnyerne optrådte aller første gang i et laboratorium i Canada tilbage i 1970´erne.
De blev født som en spontan mutation men man fandt hurtigt ud af, at de havde en fordel i deres manglende pels i forhold til at kunne bruges til forsøg.

Forskerne isolerede derfor genet der gjorde dem nøgen og udnyttede det. Det er det samme gen, man kender fra "skinny" hunde og katte. Det var ikke meningen, at dyrene skulle ud fra laboratoriet der ikke ville af med dyrene. Det betød at der så var nogle, der smuglede nogle skinnyer ud derfra. De første skinnyer der blev smuglet ud var alle hvide rødøjede. Man avlede almindelige marsvin ind over, for at lave flere avlsdyr og få en sundere linie.

Sverige har haft dem i landet siden 2002, hvor de importerede dyr fra blandt andet U.S.A. og Canada. Racen er blevet godkendt i Sverige for længst og der har været lagt et stort avlsarbejde i at forbedre racen, til den vi kender den i dag.
 
Behåring på en skinny
 
En skinny er et næsten hårløst marsvin der skal have en ruhåret V-behåring i hovedet der strækker sig fra næsen og op til ørene. De skal have behåring på fødderne op til knæ og albue led. De skal også have kønsbehåring. Der må ikke være behåring på resten af kroppen.
 
V-behåring    V-behåring

Tv. Frode von Fancy (Ejer: Benedikte Jensen, von Fancy opdræt)
Th. Gabriella von Sortfod (Ejer: Benedikte Jensen, von Fancy opdræt)

De fleste skinnyer der har et godt tæt V, har som regel også lidt for meget pels i nakken og evt. lidt under øjenene. Det overskydende pels kan dog nemt trimmes væk hvis dyret skal udstilles hvor man gerne må fjerne den sidste finish med en pincet.

Nogle har kun meget lidt hår på næsen og nogle har alt for meget hår på kroppen. Generne kan sagtens drille og dvs. to dyr der har perfekt behåring, kan sagtens give for meget eller for lidt behåring og omvendt. Erfaringen viser, at dyr der fødes som overbehårede sagtens i perioder kan smide pelsen, men at de som regel tager pelsen på igen på et senere tidspunkt. Det er ting, man skal være opmærksom på når man bruger dyrene til udstilling. Langt fra alle dyr egner sig til udstilling, men de kan godt være gode avlsdyr.
Hormoner kan også sagtens spille ind i behåringen. Nogle hunner tager i forbindelse med en drægtighed en masse pels på, som de senere smider, mens andre undervejs bliver underbehårede i forhold til normalt.
De fleste vender dog tilbage til den behåring de havde før drægtigheden.
 
Varulv

Varulve-unge (opdrætter: Benedikte Jensen)

Meget overbehårede dyr kaldes varulve. Det bruges mest om dyr der er overbehårede i meget høj grad.